onsdag den 23. februar 2011

Aber i nye kulør


Har fået syet denne bestilling her de sidste par dage, skal lige lære at trykke med venstre fod, jeg har svært ved at regulere tempoet på maskinen, men har fundet en indstilling der passer nogenlunde.
Håber Aberne i de skønne friske farver vækker glæde, der kommer flere af dem og de vil så komme til salg på Amio.

Har bestilt nogle lækre billeder fra studioviolet.se, så jeg venter spændt på pakke posten, det kan være halvdyrt at ligge og surfe på nettet når man har så god tid..

mandag den 21. februar 2011

Løven Leo


En lille fornurlig sovebamse, dejlig blød at kramme og til hygge i sengen.
Her i fredags fik jeg endelig taget sting ud af min hæl og måtte for første gang i 14 dage støtte på foden, nu skal den så bare genoptrænes, glæder mig til om et par uger så jeg kan droppe krykkerne, det bliver ikke til så meget håndarbejde som jeg gerne ville, men mit hæklede tæppe vokser stille og roligt.

tirsdag den 15. februar 2011

På et ben.

Jeg er sat på standby i de daglige gøremål,  er blevet opereret i foden og må først støtte på foden igen efter 14 dage og derefter 4 ugers genoptræning.
Bare surt for mig at mit syrum ligger i den nederste del af huset, ned af 2 trapper, som først bliver muligt i næste uge, jeg glæder mig som et lille barn til juleaften.
Lidt for jeg dog lavet, jeg har hæklet rigtig mange oldemorsfirkanter til mit tæppe, fået læst nogle bøger, set en masse halvdårlige serier i fjernsynet, og fået bestilt lidt på nettet.
Men en god ting er at ideerne vælter frem, jeg har fået rigtig mange bolig indretningsideer, temaer jeg vil applikere, der bliver nedskrevet og tegnet i min lille idebog, så når jeg bliver mere mobil igen så skal der gang i maskinen og saksen igen.
Og hvor jeg dog savner frisk luft  i mine kinder og en gåtur.