søndag den 28. marts 2010

Løve # 1



Endelig har jeg brugt nogle timer foran symaskinen, har både tegnet mønster, klippet og applikeret idag, så her er en lille bid af mit nyeste projekt, som kommer til at været en blanding af applikation, hækling og broderi, og måske nogle perler.
Glæd jer til at se resultatet.

søndag den 21. marts 2010

Endelig færdig.





Så er jeg endelig færdig med patchwork tæppet med de søde hunde, bagsiden er genbrug fra et gammelt dynebetræk og jeg har quiltet ret meget, bla stjerner.
Kanten er først syet på med maskine og derefter bukket om og syet i hånden med usynlige sting.
Det ender nok med at blive en hel serie, har allerede tegnet til endnu en pude, og har en ide til sengetøj, men jeg har ikke så store stykker rester liggende tilbage i disse farver, så må nok gå på kompromis og købe lidt nyt, selvom temaet er "rester"

søndag den 14. marts 2010

Tæppet tager form



Til min hundepude må der selvfølgelig være et tæppe og det begynder at tage form, har lidt af en krea krise med midterstykket, kan ikke bestemme mig for de sidste applikationer,men jeg har flere valgmuligheder, har bare en af de dage hvor jeg ikke kan beslutte mig.
Nogle dage sprøjter de kreative ideer ud og jeg får produceret en masse, andre dage prøver jeg at gå i gang men ender bare med at sidde og se på det, jeg hader disse pauser, især hvis jeg har planlagt tid til at sy.

søndag den 7. marts 2010

Hundepuden.



Jeg har efterhånden fået syet meget med hundetema til Gussers værelse, nu er det en pude på 40 x 60 cm, patchwork med lidt applikationer.
Er allerede gået igang med mere med de søde hunde, der kommer et tæppe og nok nogle flere puder.
Jeg holder mig stadig til at sy i rester, sidder godt nok og kigger på Stof og Stils
Netbutik tit, men har endnu ikke købt noget, har givet mig selv en deadline til 1 april, og så skal der shoppes, men udfordringen med at bruge hvad jeg har og finde på alternativer hvis det ønskede stykke stof ikke lige er der, er sjov.

fredag den 5. marts 2010

Ufoen er færdig.




Juhuu, endelig er tæppet quiltet færdig i hånden, det er svært at se på billederne, men jeg har brugt ca 6 timer på det, ialt er der virkelig brugt mange timer fra start til slut, fra at tegne motiverne, applikere dem, skære firkanter, sy og quilte, men jeg elsker denne proces, og sønnen er snart ved at drukne i tæpper...hvor mange kan man endelig bruge?

Til dette tæppe har jeg kun brugt stof rester, så de hvide kanter er syet sammen for at passe og bagsiden er syet sammen af 2 stykker blåt bomuld og kanten er syet sammen af mange strimler, men jeg er blevet super glad for det.
Jeg har stadig flere rester liggende, men blå er det næsten slut med.